| 64 SYSLER OG SAMLINGERen kvindehistorisk scrapbog af Kirsten Justesen og andre pigebørn født 1940-1945
-
Et 304 siders katalog samler billeder, indtryk og udtryk, og gengiver de udstillede genstande år for år i 64 år. Kataloget kan læses selvstændigt som bog om efterkrigstiden fra 1944 til i dag set fra kvindernes livsrum. Forord af Sanne Kofod Olsen
Pris 264 kr. kan bestilles: kontakt@kvindemuseet.dk
Bogen er opbygget af dobbeltopslag med en genstand fra udtillingen, et historisk billede, en subjektiv tekst og årets feministiske begivenheder - og en madopskrift for hvert år i 64 år fra 1944 til 2007.
Bogen dokumenterer eftertiden og generationen, som oplevede knaphed, koldkrig og gradvist voksende velstand. De fik Anne Franks dagbog i konfirmationsgave, var smask-forelskede i James Dean, for senere at danse til Beatles: ’When I’m 64’ mens TV-krigene rasede ude i verden. De gik ind i uddannelserne, kæmpede sig til nye privilegier, redigerede kvindeblade, organiserede festivaler og optimale børne-institutioner. Nu er generationen selv blevet 64 år og giver flige af historien videre.
Formatet er som en telefonbog.
Støttet af Oak Foundation Denmark. |