Børnearbejde i industrisamfundet
Børn har altid arbejdet. Børn var og er en vigtig arbejdskraft i samfundet, og når samfundet ændrer sig, ændrer børns arbejde sig også. Alt efter voksensamfundets behov.

Hvordan det danske industrisamfund har brugt (og reguleret) børnearbejde, og hvordan pigearbejdet og drengearbejdet har udvikler sig op i gennem 1900- tallets Danmark og den deraf betydende kønsidentifikation, er de overordnede formål med dette undersøgelsesprojekt.

Gennem arkivstudier og interviews undersøges konkret, hvordan industrisamfundet har brugt (og reguleret) børnearbejde, og hvordan pigearbejdet og drengearbejdet har udvikler sig op i gennem 1900- tallets Danmark og den deraf betydende kønsidentifikation.

Kulturarvsstyrelsen ydede en bevilling på 160.000 kr. i 2004, som gjorde det muligt at ansætte historiker Agnete Birger Madsen til at varetage opgaven.
Publiceret 2005, 'Barnepiger og stripperdrenge'.

Kvinder og rus
Kulturhistorisk har rus og fester været tæt forbundet, og man ser på det med stor sympati - for mænd. Blandt kvinder er rusen ilde set - af omgivelserne.

Projektet udforsker de kulturhistoriske myter, som de findes i de gamle mytologier og i overleveringer om de første kroer og beværtninger. Bevægelserne mod drikkeri i begyndelsen af forrige århundrede og bevægelserne omkring 'love, drugs and rock'n'roll' i 1960-70'erne samt nutidens unges brug af moderne kemiske rusmidler har sat nye dagsordner for ruskulturen. Der skal indsamles beretninger fra pårørende: mødre, søstre og døtre til rusafhængige kvinder, ligesom tidligere og nuværende misbrugere inddrages.´
Publiceret i Årbog 2004.

Tupperware®
Om madtilberedning, madopbevaring og kvindefællesskaber
En kulturhistorisk undersøgelse af udbredelse og distribution af plasthusholdningsproduktet Tupperware i perioden 1962-2002. Undersøgelsen er et væsentligt bidrag til forståelse af udviklingen inden for forbrug af plasthusholdningsprodukter i industrisamfundet fra 1960'erne og frem til i dag samt synliggørelse af særlige kvindefællesskaber. Undersøgelsen er publiceret i artikelform i Årbog 2003.

Born in Europe
Fotodokumentation og interviews med fem immigrantfamilier om at få barn i fremmed land.
De involverede familier kommer fra Bosnien, Tyrkiet, USA, Palæstina og Marokko.  Wiesia Struzik-Westergård er gennemgående interviewer og Connie Sørensen fotograf.  Projektet er den del af et fællesprojekt med fem andre museer. Resultaterne derfra samles i en vandreudstilling, som kom til Kvindemuseet i oktober 2003 (se udstillinger). Projektet er omtalt i Årbog 2002.
Se også www.born-in-europe.de

Pigehjem
En landsdækkende kortlægning af institutioner og anbringelsessteder for piger, unge kvinder og unge mødre, som blev grundlagt omkring forrige århundredeskifte. Afgrænsningen ligger ved omsorgs- og opdragelseshjem, hvor motivationen for anbringelse er opdragelse og 'forbedring' af piger og unge kvinder. Særlig vægt lagdes på at udlæse de idealer om kvinders adfærd og kunnen, som de opdragende institutioner byggede deres mål med den vellykkede genopdragelse over. Dele af undersøgelsen indgår i Årbog 2002.

Uægte børn og deres mødre
Angsten for graviditet og skammen ved at få barn uden for ægteskab var vilkår, som i høj grad prægede moral, liv og levned for unge og voksne kvinder i tidligere generationer. Den uønskede graviditet var kvindens problem, men barnets forsørgelse var et praktisk forhold, som skammen ej fordrev men ofte også berørte forældrene til moderen, som havde fået en uægte.
Det humanistiske forskningsråd gav støtte til et 2-årigt forskningsprojekt, som historiker Agnete Birger Madsen gennemførte i 2002-2004. Se www.uaegte.dk 

Aarhus Katedralskole
Uddannelser er noget, der for alvor blev åbnet for med pigernes adgang til de offentlige gymnasier. I 1903, og samme år startede de første piger den gymnasiale uddannelse på Aarhus Katedralskole. Med udgangspunkt i dette gymnasium foretages i 2003 en kulturhistorisk undersøgelse og forskningsmæssig indsamling af gymnasiepigers vilkår og livsforløb gennem de sidste 100 år for derigennem at få afdækket forandringsmønstre/udvikling hos kvindelige gymnasieelever. Materialet samledes i en udstilling til august 2003 (se udstillinger) og publiceredes i artikelform i Årbog 2003.

Elektrificering af de danske husholdninger
Kultur og livsmønstre i Danmark er i høj grad præget af de teknologiske ændringer, der har fundet sted efter anden verdenskrig, og som i dag er en væsentlig del af velfærdssamfundet. Undersøgelsen sigter på at udforske et delområde af denne udvikling, nemlig husholdningsteknologiens indføring og etablering i det danske hjem i perioden 1945-1999. Med undersøgelsen vil bl.a. følgende spørgsmål søges besvaret: Hvorledes har skiftet fra den traditionelle til den moderne husførelse fundet sted i Danmark, i hvilket tempo og omfang og med hvilke lokale og regionale forskelle?  Hvad har betinget de enkelte husholdningers og husmødres valg af elektriske apparater?  Hvilke forskelle var der mellem husholdningerne på land og i by og mellem de forskellige socialklasser? 

Den kulturhistoriske undersøgelse, der bl.a. vil tage udgangspunkt i en række dybtgående interviews af kvinder/familier omkring anskaffelse/brug af teknologi og dens betydning for husarbejdet, blev udført i andet halvår af 2001 af Bodil Olesen fra Kvindemuseet og Jytte Thorndahl fra Elmuseet. Materialet blev publiceret i 2005, 'Da danske hjem blev elektriske'. Bogen kan købes på Kvindemuseet.
Projektet er endvidere omtalt i Årbog 2002.